Bliv en del af udviklingen af vores nyeste kontaktcenter løsning – en moderne kommunikationsplatform udviklet i samarbejde med TDC.
Miralix er et dansk softwarehus med base i Hedensted. Vi udvikler kommunikations- og kontaktcenterløsninger til både private virksomheder og offentlige organisationer.
Hos os er der korte beslutningsveje, og du får mulighed for at præge både løsningerne og din egen rolle. Vi lægger vægt på faglig sparring og vidensdeling, og udviklerne har indflydelse på de tekniske valg. Der er plads til fordybelse, men vi hjælper også hinanden, når en opgave går på tværs af fagområder.
Vi arbejder tæt sammen på tværs af udvikling, test, drift og forretning. Det giver mulighed for at se hele værdikæden, komme tæt på kunderne og løbende forbedre både produkter og interne arbejdsgange.
Vi søger en alsidig softwareudvikler til vores nyeste kontaktcenter platform. Du kommer primært til at arbejde med backendudvikling i C# og .NET, men rollen omfatter også opgaver inden for frontend, databaser, integrationer, test og deployment.
Vi leder derfor efter en udvikler, der har sin styrke på backend, men samtidig har lyst til at forstå og bidrage til den samlede løsning.
Dit primære arbejdsområde er en kommunikations- og kontaktcenterplatform, der samler telefoni, brugerstatus, kalenderinformation, statistik og forskellige selvbetjeningsfunktioner.
Løsningen består af flere applikationer og integrationer og kommunikerer blandt andet med TDC’s bagvedliggende platforme og Microsofts services. Der arbejdes med API’er, realtidskommunikation og eventbaserede datastrømme.
Det er en forretningskritisk løsning, hvor stabilitet, sikkerhed og gode brugeroplevelser er vigtige. Du vil derfor arbejde med opgaver, hvor det ikke kun handler om at få koden til at fungere, men også om at forstå sammenhængene og sikre, at løsningen fungerer som helhed.
“Det vigtigste for os er ikke, at du allerede kender alle teknologierne. Du skal være nysgerrig, have lyst til at lære nyt og kunne se muligheder for at gøre tingene bedre. Vi arbejder tæt sammen, og som udvikler får du mulighed for at præge hele værdikæden – fra kundens behov til udvikling, drift og løbende optimering. Vi er en forholdsvis lille organisation, hvor der er kort fra idé til beslutning og handling, og hvor gode forslag hurtigt kan blive ført ud i livet.”
Allan Riis, CTO i Miralix
Det er en fordel, hvis du har erfaring med messaging, eventbaseret arkitektur, SignalR, Microsoft Graph, Docker eller Azure DevOps. Erfaring med telefoni, kontaktcenterløsninger eller BroadWorks er også relevant, men ikke et krav.
Vi er åbne over for forskellige erfaringsniveauer. Det afgørende er, at du har det nødvendige tekniske fundament, arbejder struktureret og har lyst til at udvikle dig sammen med teamet.
X Du bliver del af et softwarehus, der vokser og vækster, og som sætter en ære i at være tæt på kunderne.
X Du får tillid, ansvar og mulighed for at udvikle dig.
X Du får en masse dygtige kollegaer, der løfter i flok.
X Du kan slippe for at smøre madpakker ved at blive en del af vores frokostordning.
X Du bliver passet godt på og får både en stærk sundhedsforsikring og en tandforsikring.
X Du bliver løbende inviteret med til forskellige sociale arrangementer, f.eks. julefrokost, fredagsbar, DHL-løbet eller et familiearrangement.
X Der er jævnligt kage eller andre lækkerier. F.eks. har der været både slush-ice, softice og popkornmaskine.
X Du bliver del af en arbejdsplads, der tager socialt ansvar og gør en aktiv indsats for miljøet.
X Du får en fleksibel arbejdsplads, der understøtter de behov, du har for at få en god arbejdsdag. Faktisk er det så vigtigt for os at være et fedt sted at arbejde, at det er en af de fire hjørnesten i vores strategi.
Send dit CV og en kort ansøgning til AR@Miralix.com.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Allan Riis på AR@Miralix.com.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Hos Miralix er vi stolte af at tilbyde en arbejdsplads, hvor du ikke bare går på arbejde – du bliver en del af noget større. Vi er ikke blot et softwarehus, der leverer teknologi. Vi skaber ekstraordinære kundeoplevelser. Vi tror på, at den bedste service starter internt, og derfor får du hos os:
Du får mulighed for at præge din rolle og udvikle dine kompetencer i et miljø, hvor vi investerer i din faglige vækst.
Vi arbejder som ét Xteam, hvor samarbejde, vidensdeling og støtte er afgørende for vores succes.
Vi udfordrer eksisterende løsninger og skaber nye veje for, hvordan virksomheder kommunikerer effektivt.
Vi stræber efter at være de bedste, men vi glemmer aldrig, at trivsel og humor er en vigtig del af hverdagen.
Vi stræber efter konstant at være eksperter på vores område og levere løsninger, der er bygget på dyb viden og præcision. Vi investerer tid og ressourcer i at opbygge vores færdigheder og holder os altid opdateret på de nyeste tendenser og teknologier.
Vi tager initiativ og sørger for at levere resultater. Det betyder, at vi ikke kun venter på muligheder – vi skaber dem. Vi gør det, der er nødvendigt for at få tingene til at ske, og sørger for, at vi hele tiden er på vej frem.
Hver opgave, projekt og løsning er gennemsyret af exceptionel kundeservice fra start til slut. Du er som kunde nummer 1 og vi går langt for dig hver eneste dag.
Hos Miralix tror vi på, at samarbejde og sparring er nøglen til succes. Når vi deler viden og hjælper hinanden, løfter vi både kolleger, kunder og løsninger. Vi arbejder sammen for at nå de bedste resultater – som et Xteam.
Vores engagement stopper ikke, når løsningen er leveret. Vi står altid klar til at yde ekstraordinær support og sikrer, at vores kunder og brugere får den hjælp, de behøver – når de behøver den.
Innovation er i vores DNA, og vi udfordrer konstant de etablerede løsninger for at finde de bedste og mest effektive måder at skabe værdi på. Vær nysgerrig. Hver dag.